
Forlaget Aesculus har speciale i udgivelse af "smal" litteratur
Det er næppe nogen overraskelse at vi befinder os midt i en revolution, der handler om det skrevne ord og dets overgang til elektroniske medier. Før du tager stilling til selv at få udgivet en bog, kan du måske have fornøjelse af at besøge hjemmesiden www.detskrevneord.dk , hvor der er mulighed for at orientere dig om den øjeblikkelige situation, samt deltage i debat om bøger, e-bøger, aviser etc.
Intet forlag, heller ikke Aesculus, kan vurdere en bogudgivelse, før der foreligger et manuskript. derfor bør du, før du tænker på udgivelse, færdiggøre din bog. Skriv den i fx. Word og uden anden formattering end linieskift.
Vore bogudgivelser kan groft inddeles i fire typer:
1) e-bogen, der er den billigste form for udgivelse
2) Lydbogen, der som regel er lidt dyrere end e-bogen, især fordi man er nødt til at ofre penge på en professionel oplæsning og do lydoptagelse.
3) Den såkaldte POD-bog (print-on-demand), der er en limet og digitaltrykt bog med blødt omslag. Denne bogtype er især velegnet til personlige erindringer til privat brug, noter af forskellig slags samt romaner til diskussion i en snæver kreds før evt. offentliggørelse etc. som regel mindre plag på indtil 500 stk. Bogen kan fremstilles i et ganske lille initialoplag og derefter trykkes op efter behov.
Denne projektløsning kombineres ofte med en udgave som e-bog, der udgives ca. 3 måneder efter udgivelse af papirbogen.
4) The coffee table book, finere bøger, biografier, diverse fagbøger etc. Bogen er garnbundet og offsettrykt og kan være med blødt eller stift bind, smudsbind, foldeflapper på omslaget etc. Typisk oplag på 500 og opefter. Der kan godt fremstilles færre, men det bliver svært at finde lønsomhed i bogprojektet, hvis der ikke er et rimeligt salgsvolumen.
Ved alle fire løsningsmodeller sætter Aesculus som udgangspunkt bogen op til tryk og designer omslag, evt. på basis af illustration, leveret af forfatteren. I voisse tilfælde kan forfatteren selvsætte bogen op til tryk, forudsat det sker efter vore anvisninger, da vi lægger vægt på et æstetisk, læseværdigt indhold.
Generelt
Forudsat at vi vurderer at bogprojektet passer i vores udgivelsesprofil, kan vi tilbyde at udgive bogen. Ofte må forfatteren påtage sig hel eller delvis finansiering, afhængigt af vurderingen af salgsmulighederne. Før vi indleder et samarbejde, er det derfor klogest at forfatteren overvejer sin mulige andel af det økonomiske grundlag for et bogprojekt.
Manus skal leveres elektronisk, fx. som Word-dokument eller tilsvarende. Det er også nødvendigt med elektronisk kommunikation.
Vore udgivelser er blandt de billigste på markedet, hvis ikke allerbilligst. Det er optimalt at kalkulere med et salg og oplag på mindst 500 stk. fordi salget som regel skal betale investeringen tilbage. Bemærk at vore forfattere bevarer alle rettigheder til deres bøger. Vi udbetaler en høj royalty ved salget gennem boghandlerne og Aesculus, og vores rådgivning er gratis. Færre bøger kan udmærket fremstilles, men da kan det blive svært at få investeringen betalt helt hjem.
Forfatteren bør danne sig en idé om markedsføring af bogen, fordi kun få bogudgivelser i sig selv genererer efterspørgsel. Derfor bør han/hun tænke over, hvem der er målgruppe, og hvordan den kan nås.
Skriv et par ord til os om projektet, og send os evt. en synopsis. Vi lægger vægt på at kunne svare hurtigt og kvalificeret.
De bøger, vi har udgivet p.t., udbydes til salg via boghandlere, men kan også leveres ved postordre fra forlaget: kontakt@aesculus.dk
Forlaget Aesculus | Skovvej 67 | 4840 Nørre Alslev| Tlf. 45 82 83 22| Email: kontakt@aesculus.dk